Pages

2007-02-20

Syn for sagen....44 dage....Papir på sagen

Tja. Efter 44 dage stort set uden information fra SLV og en alvorlig rykker fra undertegnede 5 dage forinden, dumpede papirene ind i postkassen uden nogen som helst kommentar. Det er bekymrende, at SLVs løfte til DSvU om at kunne håndtere importerede fly på højest 30 dage ved hjælp af vores egen kontrollanter ikke kan overholdes.

Og det oven i købet for et fabriksnyt fly hvor intet er ændret udover isættelse af lovpligtig navneplade. Jeg tør ikke tænke på hvordan det må gå hvis man importerer et brugt fly. Til sammenligning tager det kun én dag at få indregistreret en importeret bil fra tyskland der er typegodkendt dér selvom man skal igennem fire myndigheder.

Nu bliver det spændende og se om Mogens får sit fly klar inden vi i slutningen af uge 12 drager på den årlige ekspedition til Sisteron. Han har intet hørt overhovedet siden uge 1 - og har end ikke fået svar på om de har modtaget hans dokumenter.

Men jeg krydser fingre for ham for nu er vendepunkter, luftrumsfiler, kort, udstyr og grej i det hele taget ved at bliver fundet frem og sat i system så der ingen undskyldninger er når den første klare vinter eller forårssol melder sig så jeg kan få fløjet lidt inden vi drager syd på.

For flyves, det skal der og jeg glæder mig!