Pages

2009-06-29

EM 2009: Fin start (Dagen der ikke måtte tabes)

..selvom vi nok blev overrasket over, at der kunne flyves stærkt. Da vi blev slæbt op var termikken svag og søbrise-fugtig (og der var varmt i cockpittet - sved drev af os). Cu'erne mod nord og øst kunne tydeligt ses at være under kraftig overudvikling og vi vidste alle jvf vejrbriefingen, at der ville komme regn sidst på dagen.

Så det handlede ret beset blot om, at komme ud af røret på dagens 2 timer Assigned Area Task (AAT) der mest skulle foregå mod syd og i Ungarn.

Ulrik gik relativt tideligt (syntes jeg - men det gjorde resten af feltet også) medens jeg lurede på om basen var ved at løfte sig fra de 1.300m til knapt 1.500m. Da jeg gik 20min senere var jeg mutters alene med en stribe åbenklasse fly i hælene - og det gik tjept ned i første sektor hvor der nu var total overudvikling.

Med 1,3m/s i snit i boblerne (og nogle få sjældne 2m/s) kantede jeg mig derfor længere mod syd-øst i sektoren helt ude på kanten inden jeg vendte om og i den sydelige sektor via Donau ind i Ungarn. Jeg kunne lige holde ca. 700-1.100m. Her skinnede ulandbaremarker og hjulspor stadig af fugt og vand i rigelige mængder og jeg måtte opgive at gå længere - der var et stort blot hul og det ville blive for tricky at komme tilbage til den østlige sektor og sidste sektor.

Og jeg havde ikke set én eneste af min konkurrenter. Hmm. Gad vide mon de var.

Det var nok - trods alt - en god beslutning for det var svært at få bid igen og min gennemsnits hastighed faldt dramatisk i takt med, at jeg fik mig viklet hen til nogle sunde skyer igen.

Herfra kunne jeg uden problemer få kontakt med regnfronten og den skygade der formede sig på forkanten. Trods regnen der strømmede hen over hooden i sine sølvspor og sled sig hen over vingerne for at blive pisket af bagkanten steg det fint. Pga det tidligere end beregnet afbræk i den Ungarske sektor var der nu opstået et nyt problem: jeg var nødt til at flyve langt i gade og den ville ende udenfor konkurrenceområdet (=teknisk udelanding) hvis jeg skulle udnytte tiden.

Et lyspunkt var, at jeg nu så mange af de andre i 18m klassen på vej ud i samme område (så de måtte have lavet et længere ben på et tidligere tidspunkt) og en del på modgående kurs. Med små 150km/t kunne jeg glide i regnen til de områder der løftede i skygaden, hvor jeg igen måtte sætte tempoet helt ned medens jeg gled langs med Donau. I regn og rusk forlod jeg skygaden og gled så langt jeg turde inden det ville blive for kritisk at få kontakt med skygaden igen. Men det gik og jeg kunne nu flyve de sidste 70km uden at kurve mere end et par omgange i tæt selskab med nogle efternølere i 18m klassen og åben klasse. De sidste 50km var præget af regn helt ned til jorden 270 grader rundt i horisonten foran med lyn af og til medens jeg vævede ind og ud af gaden og den væste regn. Intressant.

Som noget nyt (for mig) var ankomsten en 3km ring omkring Nitra flyveplads som man skulle ankomme i mindst 40m QFE...og så skulle man huske slutglidshøjde de sidste 3km selv. Men pga regnen - og jeg alligevel ikke kunne udnytte de 2 timer fuldt ud tog jeg den med ro og fik uden problemer øget sikkerhedshøjden til knapt 350m 20km ude - og den gik da også hjem i den nu lette regn uden dramatik. Jeg lå sammen med et par Nimbuss'er og det er intressant at se hvordan de falder ud af himlen over 150km/t i forhold til os i 18m eller mindre.

Konkurrenceledelsesn resultatservice viste sig at være et kapitel for sig i dag: der skulle gå over 4 timer før vi så resultaterne. Én ting er, at de her AAT opgaver kan skævvride pointssystemerne grundet de meget individuelle rutevalg, og som iøvrigt som biprodukt genererer et totalt mangel på overblik mht hvordan det egentligt gik - men at der skulle gå 4 timer! Folk sad og svedte overalt med øjnene naglet til deres laptops.

Nå, men nu har vi fået resultaterne og bortset fra nogle udelandinger kan vi glæde os over, at det værste vejrmæssigt lader til at være overstået nu - håber vi.

Vi glæder os ihvertfald og selvom vi alle 3 har set en del points til idag har vi undgået det som alle i feltet var enige om var den største risiko idag: at udelande - der er andre der allerede har løbet en betydelig risiko for relativt få points.

2009-06-25

EM 2009: Endelig i luften igen

Endelig -endelig!

Efter en begivenhedsløs tur fra Horsens til Stuttgart i søndags og afhentning af AB hos Schempp-Hirth efterfølgende mandag morgen kunne jeg sætte kursen til Nitra via Østrig.
Det var desværre ikke muligt at flyve en tur i nærheden af Stuttgart medens regnen hærgede østpå - for vejret havde nu indhentet mig her også. Så jeg kunne ligeså godt begive mig østover i håbet om, at vejret der skulle blive bedre hurtigere.

Efter mange monotone timer i bil med AB på slæb igennem Østrig i voldsom styrtregn og aquaplaning på næsten øde motorveje, var jeg mør og fandt mig et hotel uden kælder og Fritzel-Schnitzel.
Da jeg tirsdag morgen stod op var floden udenfor hotellet hastigt på vej op og de var i fuld gang med stable sandsække op langs med vejene (hvorfor piller de dem egentligt ned sidste gang?). Regnen styrtede ned og jeg fortsatte mod øst og Slovakiet.
Sidst på dagen ankom jeg til Nitra hvor vejene, trods vejarbejde, var fine, og fik mig arrangeret på pladsen i let regn.
Onsdag, surprise-surprise, regnede, og mudderet svuppede lystigt imellem tæerne og ikke mindst teltunderlaget.
Men torsdag blev det da til en dejlig tur uden problemer i AB sammen med en ca. 50 andre piloter der udforskede de søbrise agtige lumske Cu'er rundt omkring. Der var meget overudvikling og konsensus blandt alle er, at vi tydeligtvis skal flyve EM en måned tidligere høstmæssigt end vi prøvede til EM i '05: der er ingen høstede marker og stort set ingen græsmarker. Vi skal virkelig passe på - turbo eller ej i ryggen.