Så det handlede ret beset blot om, at komme ud af røret på dagens 2 timer Assigned Area Task (AAT) der mest skulle foregå mod syd og i Ungarn.
Ulrik gik relativt tideligt (syntes jeg - men det gjorde resten af feltet også) medens jeg lurede på om basen var ved at løfte sig fra de 1.300m til knapt 1.500m. Da jeg gik 20min senere var jeg mutters alene med en stribe åbenklasse fly i hælene - og det gik tjept ned i første sektor hvor der nu var total overudvikling.
Med 1,3m/s i snit i boblerne (og nogle få sjældne 2m/s) kantede jeg mig derfor længere mod syd-øst i sektoren helt ude på kanten inden jeg vendte om og i den sydelige sektor via Donau ind i Ungarn. Jeg kunne lige holde ca. 700-1.100m. Her skinnede ulandbaremarker og hjulspor stadig af fugt og vand i rigelige mængder og jeg måtte opgive at gå længere - der var et stort blot hul og det ville blive for tricky at komme tilbage til den østlige sektor og sidste sektor.
Og jeg havde ikke set én eneste af min konkurrenter. Hmm. Gad vide mon de var.
Det var nok - trods alt - en god beslutning for det var svært at få bid igen og min gennemsnits hastighed faldt dramatisk i takt med, at jeg fik mig viklet hen til nogle sunde skyer igen.
Herfra kunne jeg uden problemer få kontakt med regnfronten og den skygade der formede sig på forkanten. Trods regnen der strømmede hen over hooden i sine sølvspor og sled sig hen over vingerne for at blive pisket af bagkanten steg det fint. Pga det tidligere end beregnet afbræk i den Ungarske sektor var der nu opstået et nyt problem: jeg var nødt til at flyve langt i gade og den ville ende udenfor konkurrenceområdet (=teknisk udelanding) hvis jeg skulle udnytte tiden.
Et lyspunkt var, at jeg nu så mange af de andre i 18m klassen på vej ud i samme område (så de måtte have lavet et længere ben på et tidligere tidspunkt) og en del på modgående kurs. Med små 150km/t kunne jeg glide i regnen til de områder der løftede i skygaden, hvor jeg igen måtte sætte tempoet helt ned medens jeg gled langs med Donau. I regn og rusk forlod jeg skygaden og gled så langt jeg turde inden det ville blive for kritisk at få kontakt med skygaden igen. Men det gik og jeg kunne nu flyve de sidste 70km uden at kurve mere end et par omgange i tæt selskab med nogle efternølere i 18m klassen og åben klasse. De sidste 50km var præget af regn helt ned til jorden 270 grader rundt i horisonten foran med lyn af og til medens jeg vævede ind og ud af gaden og den væste regn. Intressant.
Som noget nyt (for mig) var ankomsten en 3km ring omkring Nitra flyveplads som man skulle ankomme i mindst 40m QFE...og så skulle man huske slutglidshøjde de sidste 3km selv. Men pga regnen - og jeg alligevel ikke kunne udnytte de 2 timer fuldt ud tog jeg den med ro og fik uden problemer øget sikkerhedshøjden til knapt 350m 20km ude - og den gik da også hjem i den nu lette regn uden dramatik. Jeg lå sammen med et par Nimbuss'er og det er intressant at se hvordan de falder ud af himlen over 150km/t i forhold til os i 18m eller mindre.
Konkurrenceledelsesn resultatservice viste sig at være et kapitel for sig i dag: der skulle gå over 4 timer før vi så resultaterne. Én ting er, at de her AAT opgaver kan skævvride pointssystemerne grundet de meget individuelle rutevalg, og som iøvrigt som biprodukt genererer et totalt mangel på overblik mht hvordan det egentligt gik - men at der skulle gå 4 timer! Folk sad og svedte overalt med øjnene naglet til deres laptops.
Nå, men nu har vi fået resultaterne og bortset fra nogle udelandinger kan vi glæde os over, at det værste vejrmæssigt lader til at være overstået nu - håber vi.
Vi glæder os ihvertfald og selvom vi alle 3 har set en del points til idag har vi undgået det som alle i feltet var enige om var den største risiko idag: at udelande - der er andre der allerede har løbet en betydelig risiko for relativt få points.
