Early birdy...-12 deg C and 416km later

Early outlanding by the highway.

High pressure, easterly winds 15 knots, -2 deg C.

Enroute to Herning

Plucking 'VD' out of the hangar. It is cold but beatifull  weather.

Heading west towards Skjern at 4.500' and -12 deg C. Cloudstreets continue well out  over the North Sea.

Laven Station and the lakes are still quite frozen.

After 416km I landed out on the west coast near Skjern on a perfect field frozen hard as concrete. Couldn't feel my feet and the 15knot wind did not help when I got out. 

Only 200m from my plane I was invited inside to warm coffee and cookies. I ate all the cookies.

The moon setting over 'VD'.

A bit early in the season for gliding. At least most of the snow here on the west coast has melted.

Beautiful end to the day. 2 hours later enroute with 'VD' in tow, thanks to Anders Husted Madsen who had volunteered as crew today.

Nationalholdstræning søndag d. 13 maj

Tak for kampen igår og godt gået til dem der kom igennem. 

Kom til 1. vendepunkt med 150km/t men måtte tage en gevaldig parkeringsbøde ved Frisenborg.


Besluttede mig for at prøve igen da området mod vest syntes at klare mere op og jeg håbede at udkagningerne ville forsvinde mod øst. Den forecastede temperatur mente jeg ville kunne give termik til ihvertfald kl. 18 og jeg var i humør til et sats nu hvor det var træning. Kom de 65km tilbage i løbet af 45 min og fik startet om ca. 15:00 i fin højde lidt efter Thomas i TC der også var startet om.


Denne gang til 1. vendepunkt med 170km/t, Hobro med 125km/t (trods et svagt øjeblik ved Frisenborg), Ranten Sø med 115km/t og Randers med 111km/t. Hobro-Ranten Sø-Randers gik iøvrigt med én boble og bedste glid - fandt en gade fra Ranten Sø i 3.300' som 'afleverede' mig tæt på TMA kanten mod øst. Meen...men efter Randers så gik jeg for meget mod vest under udkagningen og ikke ud mod Århus hvor der var mere sol på og lige vest for Frisenborg måtte jeg dumpe alt vand og erkende det var for sent.

Det er klart, at efter 5min på turbo til 3.000' lidt vest fra Frisenborg kunne jeg glide hele vejen hjem til Arnborg uden at kurve.


Frisenborg bør erklæres som Danger Area med radius 10km og må aldrig åbnes i forbindelse med konkurrencer.

EM 2009: 5A hjemme! AB og 2C er udelandet

Henrik er med flot flyvning i gustenst vejr kommet hjem.

Ulrik og jeg er udelandet ved 2. vp i tæt regn.

Jeg havde ellers fået etableret et godt samarbejde med englænderne men 30km før 2. vp kunne vi kun følge basen nedad mod dalen hvor vi skulle vende på modsatte side af Dubenica flyvepladsen. Russel Cheetham fik 50m over mig knapt 1,5m/s medens jeg blot sank igennem og fik ingenting.

Wolfgang, Werner og Mac måtte gå direkte til flyvepladsen og lande dér medens jeg desperat forsøgte at få AB op i regnen længere fremme. Mike Young havde hægtet os alle af 40km tidligere i læ side af et bjerg vi skulle over hvor vi andre måtte konturere de skovklædte bakker - føj for den. Han var derfor ca. 10-15km længere fremme og tidligere - og kunne åbenbart få vendt sammen med Ronald Termat. Russel gik med de ca. 100m højere end mig og lykkedes også at få kontakt med Mike og Ronald. Men trods ihærdige forsøg i regn og over skråningerne måtte jeg vende om og sætte turbo'en ud på finale til Dubenicia.

Da jeg lander gik der utroligt nok ikke lang tid før Mike Young kommer hjem til hvad der ligner han første dagssejr og sandsynligvis den førende samlet set - meget velfortjent. Ronald og Russel klarer den også hjem - ligesom vistnok Karoly og et par andre.

Men store udelandingsdag i 18m er nok desværre en realitet.

Sæsonstart med sne og snegle

Ja, ja, ja, ja - årets første stræktur endte med en udelanding men det var en fin oplevelse.

Dagen startede dog noget grotesk da jeg drog hjemmefra. Der var ikke meget med fine blomkålsskyer og træer der stod med foråsløv. Men...Mogens Hoelgaard mente at der var blå huller ude i midtjylland..og jo, luften var ifølge DMI ret instabil (mon ikke).
Og utroligt nok - så kom der nogle gevaldige flotte huller vest for vendepunkt 13(Mattrup Gods) og luften var -2 grader og klar som på en alpetop. Herligt at mærke solen prikke i hovedbunden.

Efter det klubobligatoriske PFT fik vi samlet vores hatteæsker - dvs Monze i "MO" og jeg i klubbens LS8-18, "V". Med en spilstart til 500m (Troels Skærlund kørte spillet) konstaterede jeg, at basen var lige omkring - ja - de 500m. Der var megen overudvikling nu og jeg måtte bide i det sure æble. Mogens kom fri og det tog det meste af en time før jeg kom i luften igen.

Men det var nu også pausen værd. Hold da op hvor var der nogle dejlige kontraster i landskabet som kameraet her ikke yder retfærdighed. Mørk skov og hede der ikke helt var dækket af sne - og så de åbne maker og enge hvor 5-10cm sne dækkede i skiftvis strålende sol, gråvid snetåge og isnende skygge.

Blot en ultakort klip fra flyveturen:http://www.youtube.com/watch?v=YozVI76yn8E

Efter at have tøffet rundt et par timer besluttede Mogens sig for at lande - netop som jeg syntes basen løftede sig over 5-600m til knapt 850m. Efter et par timers sightseeing - og det var bare flot! - besluttede jeg mig for at prøve det og gik ud på en udeklareret opgave. I starten gik det mægtigt med 105km/t på de første 100km på kanten af sneskygader - og et par enkelte gange måtte jeg flakse lidt højre-venstre på kursen i 2-300m og med fuld skrald på for at komme under og forbi snebygerne for så at kravle op igen på den anden side.

Da klokken var henad halv fem var der en flot skygade der gik helt ud til Rom Kirke og jeg besluttede mig for at tage Holstebro Vandkraftværk med også.

Det gik sådan set fint men da jeg vendte rundt undskyldte skyerne sig lidt forkølet og trak sig ligesom længere op og trak stigerne med sig...nu er der ikke langt hjem fra Holstebro til Skinderholm og LX5000'en sagde da også 58m+ her 25km ude...men det blev sørme ved med at være lidt ringere end McCrady 0.5...så da jeg efter ialt 4 timers flyvning manglede 8km og nu kun havde 8m+ besluttede jeg mig for at sætte "V" på en fin lang mark.

Og den var fin. I det hyggelige landsted op til Linåvej blev jeg taget godt imod med varm kaffe og friskbagte kanelsnegle. Da Mogens 20 minutter senere trak ind på marken med transportvognen glattede hans pandefurer sig gevaldigt ud da han også fik sådan en snegl proppet i gebisset.

Da vi proppede den færdigt samlede "V" i hangar var det buldrende mørkt, jeg var mør af sol og kulde og ganske godt tilfreds med dagens indsats selvom jeg var landet ude.

Sæsonen er igang!

Sisteron 2006: Grundigt PFT

Vi skulle lige have det periodiske flyve tjek gennemført for en god ordens skyld inden vi begyndte at træne for alvor. Ingen af os havde nået det hjemmefra så vi fik lige en fransk instruktør til først at give Henrik et PFT så kunne han give mig PFT bagefter.

Vejret var fint og da Henrik fik landet i Duoen fik vi hurtigt gjort flyet klar igen og jeg lettede med Henrik i bagsædet. Efter lidt lusken rundt på Gache (herligt - 3-5m/s stig her!) og de lokale skrænter iøvrigt satte jeg kursen mod Malupe for at søge noget kraftigere termik. Der var noget bøvl men det gik sådan set fint nok med at arbejde os henover de lave bjergetoppe i knapt 1.500-1.900m.

Vi kunne på radioen høre hvordan Silkeborg folkene der også fløj Duo Discus var kommet i bølger højt over Le Lure - vistnok over 4.000m. Det var vist godt vejr - både bølger og termik.

Men jeg syntes nu det kunne være sjovere lige at tage en tur langs med La Blanche så da vi nåede knapt 2.300m gled vi derover af - som jeg plejer. Det så fint ud - men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg godt huske, at jeg ingen termisk aktivitet kunne se over hele strækningen mod øst og alarmklokkerne burde være gået i selvsving. Der var jo masser af termisk aktivitet mod vest - så hvorfor ikke mod øst?

Suk - da vi ankommer til Domillouse er der ingen skræntvind og bestemt ingen termisk aktivitet. Bjerget kan umuligt virke i den vinkel og da jeg kiggede ned mod Lac Serres Poncon ser jeg på det lille forbjerg ca. 20-30 paraponte der bestemt ikke kan climbe op til os. Luften er død. De 15 minutters glid med solen i ryggen havde også skjult et cirrus bånd der effektivt begyndte at lukke af for varmen.

Sørens osse. Jeg meddelte Henrik at jeg nu måtte arbejde med to alternativer - enten at fortsætte mod nord-øst rundt om Dormillouse til micro-let flyvepladsen helt nede ved søens bredder eller gå mod syd langs La Blanche og over platauet til Seyne flyvepladsen der godt nok først åbner 1. april grundet de plørede tilstande dér. Jeg valgte Seyne fordi jeg før havde fisket den op på knoldene nær pladsen. Og hvis vi absolut skulle lande ude - så kendte jeg i det mindste forholdende omkring pladsen. Hvis jeg fortsatte til mikrolet pladsen kunne jeg ikke være sikker på at ankomme i god nok højde.

Hmm. Det var mærkeligt at glide hen over skisportsstederne og ikke mærke det mindste løft. Solen begyndte så småt at skinne igennem. Da vi ankome til Seyne i 1.600m og ca. 400m over terræn begyndte jeg at arbejde mig henover knoldene. Sådan noget forkølet møg. Jeg meddelte Henrik at det blev en udelanding og han skulle advisere de andre per radio. Medens Henrik fik kontakt med de andre i luften foretog jeg nogle s-sving på medvindsbenet for at vurdere vinden....faktisk er vinden lokalt vendt 90 grader mod øst - hvilket jo forklarer hvorfor La Blanche ikke duede.

Nå, men Duo'en lagde sig velvillet i sideglidsstilling med fulde luftbremser og jeg fik den fladet ud 30m inde på baneenden og efter 300m udrulning fik vi standset inden banen blev til pløre. Indtil da var banen gudskelov helt fin og fast. En opringning til Sisteron bekræftede bare at slæbeflyene ikke måtte bruge banen før d. 1 april. Vi fik Christian Hansen og en vældig flink monolingual Franskmand - Allain - til at tage Golfen og klubbens Duo-vogn.

I mellemtiden vandrede Henrik og jeg ned til Seyne landsbyen for at få os noget varmt at drikke. Yeah right. Ingen seriøs restaurant eller værtshus åbner før kl. 21:00. Så det blev til et supermarked hvor lidt pølse, brød og juice blev fortæret på en iskold bænk med udsigt til flyvepladsen i det fjerne. Unge møde med børn gik i en stor bue uden om de to forhutlede typer med deres mærkelig tøj og hatte.

Præcis 2½ time efter ankom Christian og Allain i buldrende mørke med den smukkest stjernehimmel man kan forestille sig. Hele vejen rundt stod tindenderne iklædt deres sne og skinnede. Det var hundekoldt. Efter én lille time (det er meget længe i forhold til at blot at skulle skille flyet ad) var vi på vejen igen. Efter knapt 2 timer var vi nede af platuet og hjemme igen i Sisteron.

Henrik skrev faktisk for PFT - det var jo et grundigt PFT.