EM 2009: 15m, 18m og Åben er slut

Efter 9 ud af 11 mulige dage og ca. 2.800km er EM slut. Med de hastigheder der blev præsteret i snit har vi vel været i luften knapt 40 timer og på opgave i 28 timer i temperaturer på ca. 30 grader og luftfugtighed på den forkerte side af 94%.

15m klasse

Henrik i 15m blev bedst placeret med en samlet 8.plads med 6.047 points hvor Europamesteren blev franskmanden Louis Bouderlique med 7.121 points.

18m klasse

Arne i 18m blev samlet nr. 12 med 6.289 points, hvor den dynamiske engelske duo sætter sig på guld og sølv med Russel Cheetman 7.283 points som den nye Europamester og Mike Young 7.217 points lige bagved. Begge meget velfortjent.

Ulrik, også i 18m, blev samlet nr. 26 med 4.863 points.

Åben klasse

Vi havde desværre ikke nogen med i åben klasse, men her blev Peter Harvey - den bundsympatiske englænder, den nye og åbenlyse lykkelige vinder med 6.945 points, der igår satsede hele butikken på sit slutglid: selvom han inden dagen førte foran franskmanden Laurent Aboulin, vidste han også, at han var blevet hentet med 16

minutter umiddelbart før de skulle finde slutglid. Han vidste da også, at hvis han ikke gjorde noget ekstraordinært ville Laurent vinde. Peter gik derfor direkte på glid ud i intetheden medens de andre tog en mere sikker og langsommere rute - og mindsanten om han ikke i lav højde fiskede den op med 2m/s.

Franskmandens ihærdige forsøg på at nå englænderen bar næsten frugt idet han flyver 12 minutter hurtigere på de 378km: men Peter slår ham med sølle 2 points i den samlede stilling!

Næste punkt

..bliver afslutningsfesten i aften og imorgen formiddag kl. 11 den officielle sejrsceremoni. Inden da skal vi have nedtaget fortelte, pakket campingvogne, telte, spændt fly ned og i det hele taget stuvet af vejen til rejsen hjem.

Så det bliver nok de sidste post fra undertegnede på bloggen. Tak fordi I kiggede forbi.

EM 2009: Hrmfp!

Vi er vågnet til 8/8 der efterhånden gav regn igen. Briefingen er udsat til kl. 12:00 og der er ingen gridding inden.

Med nedbørsradarens deprimerende information om et større system der langsomt ruller ind fra nord og vest igen begynder dagen at ligne en aflysning og dermed afslutningen på EM 2009.

Efter gårsdagens meget komplicerede dag i bjergene med regn og enorme omveje må jeg acceptere, at jeg rykker 5 pladser ned i den samlede stilling til én samlet 12. plads.

Men så kan vi på holdet glæde os over Henriks fremragende flyvning der rykker ham op på en samlet 8. plads.

Men! Vi er klare til at rykke ud hvis der skulle komme et hul i regnen : vi vil flyve - vi er bedst i det lange løb!

EM 2009: 5A hjemme! AB og 2C er udelandet

Henrik er med flot flyvning i gustenst vejr kommet hjem.

Ulrik og jeg er udelandet ved 2. vp i tæt regn.

Jeg havde ellers fået etableret et godt samarbejde med englænderne men 30km før 2. vp kunne vi kun følge basen nedad mod dalen hvor vi skulle vende på modsatte side af Dubenica flyvepladsen. Russel Cheetham fik 50m over mig knapt 1,5m/s medens jeg blot sank igennem og fik ingenting.

Wolfgang, Werner og Mac måtte gå direkte til flyvepladsen og lande dér medens jeg desperat forsøgte at få AB op i regnen længere fremme. Mike Young havde hægtet os alle af 40km tidligere i læ side af et bjerg vi skulle over hvor vi andre måtte konturere de skovklædte bakker - føj for den. Han var derfor ca. 10-15km længere fremme og tidligere - og kunne åbenbart få vendt sammen med Ronald Termat. Russel gik med de ca. 100m højere end mig og lykkedes også at få kontakt med Mike og Ronald. Men trods ihærdige forsøg i regn og over skråningerne måtte jeg vende om og sætte turbo'en ud på finale til Dubenicia.

Da jeg lander gik der utroligt nok ikke lang tid før Mike Young kommer hjem til hvad der ligner han første dagssejr og sandsynligvis den førende samlet set - meget velfortjent. Ronald og Russel klarer den også hjem - ligesom vistnok Karoly og et par andre.

Men store udelandingsdag i 18m er nok desværre en realitet.

EM 2009: En typisk dag

Er blevet spurgt flere gange om hvordan en typisk dag ser ud, så her er team ABs normale dagsprogram hvor de præcise tider naturligvis kan svinge lidt afhængigt af vejret - men rækkefølgen er stort set altid den samme:

• 07:15-07:30 Forsøger at vågne - og det lykkes normalt
• 07:30-07:45 Morgenbad og igang med kaffemaskinen, tappert forsøg på at vække crew chief også.
• 07:45-09:15 Klargøring / samling af fly:
• Glæde sig til dagens opgave!
• Samle fly / AB står under konkurrence normalt opspændt med Jaxida Cover
• Vingestøtter erstattes af vingedolly og hale dolly
• Vi trækker AB til forpladsen og vandpåfyldning
• Batterier monteres, vandbalast påfyldes, pitot og dyse monteres
• Drikke en liter vand
• Backup logger monteres og testes
• Instrumenter og batteri kapacitet checkes individuelt
• Hood efterses og poleres om nødvendigt
• Flyet gennemgøres generelt og dagligt tilsyn udføres og journaliseres
• Jaxida Covers afmonteres og stuves af vejen i team bilen.
• Vægt kontrol foretages på vejen til grid
• Flyet indplaceres på grid
• 09:15-09:55 Morgenmad, pakning af flyvetaske med kort, dokumenter og diverse grej.
• Glæde sig til dagens opgave!
• Visualisere lidt
• Slappe lidt af med teamet
• 10:00-10:20 Briefing
• Hyldelse af gårsdagens dagsvindere
• Gennemgang af evt sikkerhedsmæssige emner / incidents
• Gennemgang af dagens vejr
• Gennemgang af dagens opgave
• 10:20-10:40 Drøftelse af gårsdagens erfaringer hvor relevant
• Herunder drøftelse af dagens opgave med teamet
• Navigation, ordner kort, optegning af kurser, distancer, vind og vejr
• Strategi og taktik - forhold der kan ændre sig / der skal tages højde for
• Evt andre praktiske ting: lejr, aftaler mm.
• 10:40-11:00 Evt nedkøling, omklædning, mad og rigeligt med drikke.
• Glæde sig til dagens opgave!
• Ud til feltet og flyet
• Visualisering af opgave
• 11:00 -11:15 Klargøring af flyet, indlægning af opgave i navigationssystemet
• Glæde sig til dagens opgave!
• Kontrol af opgave
• Klar i cockpit, cockpit check
• 11:30- xx:xx Opslæb, motorprøve, etablering i startområdet, vurdering af vejret
• xx:xx - yy:yy: På opgave. Typisk 3-7 timer ad gangen
• yy.yy + 1 min : Dagens flyvning udlæses på SD kort og afleveres prompte til konkurrenceledelsen
• yy:yy - 19:00 : Rengøring og klargøring af fly / evt nedspænding. Typisk fra 17-18 tiden.
• Forkanter, hood mm rengøres og poleres med voks
• Dyse og pitot afmonteres
• Backuplogger fjernes
• Tapeforseglinger checkes for revner og løsrivelse
• Jaxida Cover monteres / evt nedspændes
• Vingestøtter monteres
• 19:00-19:15 Resultater og vædskebalance kontrolleres i spændt atmosfære med kollegaerne
• 19:15-19:30 Personlig soignering
• 19:30-21:30 Aftensmad, drøftelse af dagens opgaver og afslapning
• 21:30-22:30 Fritid og så på hovedet i seng
• Lidt analyse af log og efterrationalisering
• Glæde sig til næste dags opgave!

EM 2009: En hård aflyst dag

Dagen startede ellers med en vis optimisme: fronten vi igår aftes havde set bygge op mod nord og vest var tydeligvis i fuld gang med at passere her til morgen og formiddag. Og til briefingen var der en spændt forventning til dagens opgave (areal opgaver) i et vejr som alle genkendte som værende til vores (danske) fordel : 1.000m base, generelt gode stig og kraftig blæst med ca. 30-40km/t.

Og ja, med tydelige skygader for kendere i det noget mørke vejr blev der lagt skumle planer om hvordan den her dag skulle skæres. Vi var bare superfriske, lysvågne og fuld at gåpå mod.

Men for 18m klassen dukkede der jo så ret hurtigt nogle andre oplagte alternativer op såsom hangflyvning kontra evt bølgeflyvning - og vi sad med sammenknebne øjne og nikkede med kloge miner på hvad der var oplagt og mindre oplagt. Jo - den var lige i skabet og selvtilfredse gik vi til startstedet, kravlede ombord i vores fly og så blev dagen aflyst, for bagkanten af fronten der var forudsætningen for det hele blev vist derude nord på.

Ærgeligt -vi havde set frem til mindst 3 gode dage til at forbedre vores resultater og nu bliver det sandsynligvis kun 2.

Nå, men vi pakkede sammen, fik etableret den første rigtige frokost i ugevis og faldt prompte i søvn. Det er hårdt sådan at blive aflyst.

EM 2009: Genopladning

Ja, selvom en hviledag er kærkommen efter 8 hårde dage i streg tror jeg ikke nogen af os, kunne undsige os for at tæ nke, at vi nok har misset én af de bedste flyvedage idag.

Men med perfekt timing kunne jeg idag hente mine dejlige piger og hustru på hovedbanegården i Nitra efter de havde taget nattoget fra Berlin til Nove Zamsky. Så vi lavede prompte en udflugtsdag hvor alle nød aircondition i bilen og stønnede i varmen udenfor.

På vores køretur oppe i de lave bjerge og dale så skyfordelinge absolut homogen ud i alle retninger. Det har vi ikke set før hernede i denne omgang.

Personligt ville jeg helst flyve hver eneste dag i en konkurrence for at udjævne held og uheld således, at der er mindst tvivl om vores indbydes endelige placering.

Nøj hvor vi glæder os til imorgen - uanset vejret!

EM 2009: Hård dag i bjergene - og i lavlandet

Så er alle hjemme: en dag der gik fra at være en hastighedsopgave via 3 vendepunkter i både nord, syd og øst blev lavet om til assigned area task via samme vendepunkter med radier på omkring 25km.

Medens Henrik Breidahl i 15m klassen skulle mod nord først medens Ulrik og jeg skulle mod øst først - kunne vi se cirrus og andet snask bygge op Østrig og Tjekkiet. Vi skulle være hurtige ved havelåen.

Henrik fik en meget svær dag selvom termikken i start området var ganske dejlig med op til 2,5m/s op til knapt 2.000m. Da vi 18m klassen tærsklede ud var Dr. Arndt vældigt oppe på dupperne mht at vi idag nok skulle regne med, at dem som gik tidligt ville få det bedste vejr.

Det kom ihvertfald til at passe i 18m klassen - for selvom jeg hentede de to franskmænd, der havde startet nogle minutter før mig, allerede halvvejs på først ben, smuttede de fra mig i den nordligste sektor hvor de stik imod forventning fandt en 4m/s til 2.000m (sagde de) medens jeg straks gik mod syd da jeg var kommet til midten - slog de mig stort.

Det til trods for, at jeg på min vej til den sydligste sektor fik flere 3m/s bobler til knapt 2.000m og en suveræn linie helt ned til Donau hvor jeg kunne vende lige under Budapest TMA'ens 6.500' begrænsning - vende om og uden at kurve flyve de vel knapt 80km hjem uden at kurve. Det var overraskende godt: selvom jeg startede kanpt 600m under slutglidshøjde med McCready 2.2 kunne jeg holde ca. 180km/t hele vejen hjem og en placering som nr. 5 idag.

EM 2009: Fuld skrue

Dagen startede termik-mæssigt sløvt: Der var ikke én sky på himlen her først på formiddagen.

Sammen med min crew-chief Allan (sponsor, impressario, manager you name it) drøftede vi dagens taktik: vi skulle flyve assignede area men sådan som de første to første arealer var lagt ud kunne det lige så godt have været en hastighedsopgave sådan som vejret og bjergene nok ville påvirke den: dagens taktik ville derfor være at flyve den som en regulær hastighedsopgave. Der ville være fly på både udgående og modgående i langt tid : for vi skulle nok helt ud i 150km på første ben for at udnytte vejret - altså en 300km lang linie med fly! Mon de andre havde luret dén?

Jeg blev som én af de første i feltet slæbt op af en brølende Schmellak - som er et pragtfuldt kraftmonster af ét fly! Tænk at slæbe mit 600kg tunge fly op med 6.8m/s i snit på varioet og 150km/t på fartmåleren! Jeg når knapt nok at afslutte mit take-off check, endsige få understellet op, inden jeg blev sat af i de obligatoriske 635m QNH (500m over terrænet) 500m fra pladsen i pladsrunden!

Efter veloverstået motorprøve og rapport til Allan og Team-DK gled jeg hen midt over Nitra by til et par fly der kæmpede i den svage tørtermik. Jeg kunne lige holde højden og lidt til - og det var jeg godt tilfreds med. Jeg havde ikke lyst til at join'e de andre fly der lå i én lidt bedre boble længere mod syd men nød udsigten og roen her over byen for mig selv mens jeg uendeligt langsomt drev ind mod Zobor bjerget ind over drive-in bioer, badeanlæg, parcelhuskvarterer, Nitra floden, Slottet, gårde og centre. Der var masser at kigge på - og det var dejligt afslappende at vide, at der var lang tid til, at startlinien kunne åbnes. Så jeg fik gumlet min madpakke og drukket lidt vand i den stegende sol. Termometret stod på 29 grader og luftfugtigheden i cockpittet var et kaptiel for sig.

Efter små 35 minutter med et gennemsnitsstig på 0,3m/s var jeg nu over Zobor og begyndte så småt at forberede mig på selve opgaven. Hele 18m klassen var nu i luften og stemning begyndte at blive mere koncentreret og fokuseret. Taktikkerne lå og lurede på hinanden og de lidt mindre originale lagde sig i halen på hinanden. Nu var der kommet en del cu'er på himlen men mod øst var der skudt en vældig cb op nord for vores rute mod øst.

Som tiden gik kom vi efterhånden op i knapt 1.800m - men samtidigt var cb skudt så højt op i atmosfæren inde i bjergene, at den havde kastet en enorm skærm af sig der fuldstændigt lukkede af for termikken mod øst de næste 40-50km - men ellers så det fint ud. Samtidigt drejede vinden mere over i nordøst og væk fra startlinien så situationen blev hurtigt den, at man enten gik tidligt .... eller satsede på, at det blev bedre senere. Alle varianter af beslutninger blev taget af de andre i feltet men jeg var fortrøstningsfuld om, at med nogle ganske få hundrede meter ekstra kunne jeg uden at kurve nå forbjergene små 50km mod øst - og den gode termik. Så jeg kurvede i lidt længere tid. I mellemtiden var min holdkammerat Ulrik gået ud på opgaven, og kunne meddele om udemærket termik derude på forbjergene.

Dr. Arndt kaldte flere gange op på radioen og lod mig tydeligt forstå, at tiden var inde til at gå. Jeg fornemmede en vis utålmodighed.

Da jeg endeligt kunne se, at mine værste konkurrenter var tøffet af, startede jeg som én af de sidste i lidt over 2.000m. Jeg gled på bedste glid de 8km ind til startlinien og fortsatte ud under skærmen og ingenting de næste 40km uden så meget som et pip på variometret. Ca. 20km før bjergene begyndte jeg at finsortere i de cu'er der blomstrede, overudviklede eller sygnede hen og valgte en lidt skæv rute ind for at få et lidt større antal at vælge imellem. På dette tidspunkt så jeg til min forskrækkelse 4-5 15m fly 1.500m under mig jvf FLARM og jeg var selv i 1.600m... Deres skygger over markene var kun lige akkurat synlige. Uha-uha.

I 1.000m ser jeg nu et par efternølere ca. 5km længere fremme men jeg vælger en cu lige foran mig der giver rent 2.8m/s fra bund til toppen i 1.800m hvorefter jeg rettet ud og sætter tempoet op. Jeg ser nu flere fly ude på ruten og vores forventninger om, at folk bliver tvunget ind på linie ser ud til at holde stik: cb'en mod nord og oppe i bjergene ser ikke rar ud - og mod syd er der endnu ingen tegn på termik: jeg ligger på den gode linie her i forbjergene.

Men efter yderligere hurtige 30km begynder tvivlen at sætte ind: hvor langt skal vi i første areal? Der er jo helt blåt derude og fra de andre dage ved jeg, at det kan være elendigt i netop dette område. Men jeg presser forsigtigt på og henter nu flere gaggler og få sågar en suveræn melding fra Ulrik om, at han 20km længere fremme har kontakt med østrigeren Wolfgang og en del andre spidser. Forsigt-forsigt presser jeg på i det der nu er blevet tørtermik og i fin højde og beslutter mig for blot at vende arealet i sin vestligste begrænsning. For at være lidt hurtigere på krængerorene i tørtermiken dumpede jeg ca. 30 liter vand. Ulrik bekræfter desuden, at han kun har set få der er gået længere mod øst. Her finder jeg pludselig XT (Ronald Termat, Belgien) med flere. I den bagende sol kæmper vi os tilbage i rækken af små forkølede cu'er der trods alt virker ok. Idet vi kommet tilbage til forbjergene skal der gøres et valg: følge det bakkede terræn direkte ned til Donau og Ungarn, samme vej tilbage langs forbjergene til Nitra og så syd på - eller i midten hvor der ikke er nogen cu'er lige nu?

Jeg valgte det sidste af tre årsager: jeg havde nu et par hundrede meter mere end de andre jeg havde hentet og de andre lod til at ville gå mere vestligt og sikkert med deres højde. For det andet kunne jeg nu skimte cu'er og cb'er 50-60km længere fremme i varmedisen. For det tredje havde jeg vel 10-15km/t medvind nu.

Jeg rettede op og gled direkte mod centrum af næste areal 85km. På det fuldstændigt stille glid over de næste 50km fik jeg justeret min navigation til næste areal og sidste areal - jeg skulle stort set flyve samme vej tilbage hvis min forventning om, at solen fik magt her én time senere. Jeg regnede, justerede og dobbeltcheckede flere gange min indlagte kurser i LX-8000'eren og den sagde stadig, at jeg ville kunne ankomme på slaget 3 timer med McCready 2.0.

Jeg så intet til de andre men havde en fornemmelse af, at de lå noget længere mod nord. Ulrik var ihvertfald på en udemærket rute deroppe og mon ikke de andre fulgte det spor også.

Men jeg sparede ihvertfald en del tid på det, for da jeg ramte 2m/s efter 50km, fik jeg pludselig kontakt med en stribe der var startet mindst 20min før mig. Boblen var en del af den luftmasse der nu var under kraftig overudvikling og hvert sekund tællede - og jeg skulle samme vej tilbage for at få slutglid i forventning om, at sidste areal nu nok desværre ville være totalt overudviklet når jeg kom tilbage.

I herlig god højde pressede jeg AB igennem termikken og på glidende med op til 180km/t. Med 570kg føltes det som et tog på skinner. Til mit svineheld så passer min plan om, at vende så sydvestligt i anden sektor perfekt: cu'ern stopper lige over Donau og grænsen til Ungarn. Og jeg skulle ikke have været længere vest på. Jeg justerede flere gange navigationen i LX-8000'eren og kunne nu se, at jeg ville ankomme 5min for tidligt med McCready 2.0 - hvis vejret altså fortsatte.

Men nu var overudviklingen i fuld gang her også. Det regnede i 2.000m og det lød som små sten der hamrede mod vinger og hood. Alligevel fandt jeg en god rute inde i regn og tåger med fuld knald på - et par gange kunne jeg jublende trække AB hårdt op med 150km/t og stige flere hundrede meter før jeg dykkede farten op igen. Og puf: så var jeg ude i det blå og ingen termik.

Men pyt med det - planen holdte - jeg havde nu fået så meget højde, at kunne tillade mig at glide de næste 75km uden højdevinding - barede det ikke regnede. Og det gjorde det ikke.

Jeg skruede ned for volumen på LX-8000'eren, trimmede til 180km/t, krøb godt ned i cockpittet, strammede seletøjet, tørret sved ud af øjnene, justede hamlerne, fik drukket lidt vand, kaldte Allan og Team-DK at jeg nu var på slutglid : og NØD udsigten. AB svigtede mig heller ikke og efter 75km og små 25 min høvlede jeg over ankomstlinien som dagsvinder.

Allan gav øl idag.