Det tog mig faktisk 3-5 uger at regne ud hvad der gik galt i Sverige men nu ved jeg nogenlunde hvordan jeg kan beskrive det - og måske har jeg endda lært noget af det - og det kan andre forhåbentlig også. 
Faktisk var det i ruteflyet fra Tirstrup til London, hvor jeg tilfældigt mødte Uffe Edslev, at jeg fik afprøvet mine overvejelser.
Vi havde begge på den sidste nationalholdssamling kredset lidt om hvorfor vi præsterede som vi gjorde uden at nå til nogen god brugbar konklusion. På turen over nordsøen drøftede Uffe og jeg det igen og nu er jeg ihvertfald ikke i tvivl.
Når vi træner seriøst er det fordi vi skal blive bedre. Når vi bliver bedre er det blandet andet fordi vi får bedre reflekser - både beslutningsmæssigt og fysiskt.
Men ganske kort - og uden at det bliver for højtravende - hvad er bedre reflekser? Efter min opfattelse handler det om, at vi gør nogle ting uden at tænke over det fordi vi netop har prøvet det så mange gange og vi ud fra denne erfaring mere eller mindre ubevidst har fundet det der virker bedst. Vi er som mennesker indrettet forskelliget men for mig handler det om så basale ting som at flyve med den rigtige fart, kurve med den optimale hældning, have overblik over konkurrenternes position og sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand, læse terrænet og vejret, navigere, kommunikere, spise og drikke i god tid og ikke mindst at være i god fysisk form.
Dette frigør så et vist mentalt overskud. I dette mentale overskud finder jeg glæden ved det jeg gør, lysten til at udfordre mine egne grænser, forbedre mig og tid til at tænke "over situationen". Når jeg har tid når jeg også at tænke taktisk og strategisk. Det er når jeg har tid til at tænke at jeg oplever at jeg gør tingene intuitivt - dvs. gør nye ting uden at jeg måske lige kan forklare beslutningsprocessen efterfølgende. Således kan jeg nogen gange gøre ting som jeg ikke plejer med succes og dermed måske drastisk forbedre mine chancer for at vinde.
Dvs. desto mere vi kan basere vores beslutninger på reflekser desto mere kan vi fokusere på at forbedre os og vinde.
Men hvad gik der så galt i sverige? Det kan siges ganske enkelt i lyset af ovenstående: for meget af mit mentale overskud gik til noget andet og der var ikke plads til intuition.
Og hvad skyldtes det? Ja, jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg følte mig presset til at fokusere helt abnormt på både sikkerhed i flyvningen og det konkurrencemæssige. Der var alt for mange faktorer i sverige hvor man konkurrencemæssigt måtte tage sikkerhedsbeslutninger som man aldrig ellers ville have taget eller brugte kræfter på. Den liste er lang - og mange af punkterne kunne være blevet fjernet af den svenske organisation og nogle af punkterne kunne jeg selv have forberedt mig bedre på. Jeg vil afslutningsvis sige at det var de rigtige vindere vi så på skamlen - for de havde bedre styr på det end os andre - denne gang.
