2006-08-18

So Long AB And Thanks For All The Flights! (undskyld, undskyld, undskyld)

Cornelia og Thomas Schaibe fra Tyskland har nu købt AB. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg d. 16 juli reelt fløj min sidste tur i det bedste fly jeg til dato har fløjet i. Over de Franske Alper i 2003

Det er blevet til over 1.000 timer og 63.000km fordelt på 287 flyvninger på de lidt over 8 år siden jeg var nede og hente den som fabriksny hos nu hedengangne Rolladen-Schneider i Egelsbach.

Det er altså vemodigt at skulle sige farvel til et så pålideligt og behageligt fly som "AB" er.

Det er svært at resumére hvor mange utrolige oplevelser det fly har givet mig - bedste glid under silkebløde skyer og grønne mark mosaikker, På glid over Polens uendelige vidder til VM 2003 hårdt ræs over store knaldvarme støv gule marker der strækker sig til horisonten, hidsige stejl kurver med udsigt til fjorde, søer og hav med skummet flyvende fra toppen af bølgerne, uendelig blid termik med store rovfulge ved vingetippen, slutglid ved solnedgang og en måne der skinnede kraftigere, hvinende kolde dage i 6kms højde over de Franske alper med Sahara støvfarvede Ready for take-off, Sisteron 2006gletchere, udsigt til hagl på størrelse med golfkugler der falder som vandfald på klipper i 3km højde, cb'ere der trækker et ødelæggende spor over det Bayeriske landskab til VM, formationsflyvning med gode venner og ligesindede, 8m/s boblen fra bund til top over Donau i Tjekkiet, klatreturen op fra kanten af køletårnene i Cottbus til EM, med knapt 160km/t i snit på det 110km lange ben over Polens vestlige skove til VM, i modløst alarmerende synk over Als på glid til Fyn, lynnedslag i træet på toppen af marken i Slovakiet til EMDagssejr, EM i Nitra 2005, med hjertet i halsen over 10-mila Skogen i vestsverige til VM, de mange mennesker man har skulle forklare hvorfra man kommer og hvorfor, når man pludselig dukker op i udkanten af netop deres landsby - og så alle de dage hvor man euforisk deler dagens oplevelser med de andre piloter medens man pakker sammen eller fortærer den lokale øl og gryderet.

Men javel, jeg glæder mig da til at den nye AB kommer til Jul...