Vejrudsigten så god ud. MO og undertegnede ville en tur ud til konkurrenceområdets begrænsning mod vest og syd hvor vi ikke havde fløjet før sammen.
Med bævrende stemmer og tårer i øjnene proklamerede vi fredigt, at vi ville til
Wasserkuppe som har været og er et historisk kraftcenter for flyvningens, og svæveflyvnings udvikling især. Pyt med at det lå sydvest for og uden for konkurrenceområdet. Mange berømte historier, anekdoter, personer og fly kan spores hertil. Og hvad ville være mere passende end, at dedikere en flyvning til netop dette sted i forbindelse med det historiske 30. VM i svæveflyvning?
Nuvel, efter at have gransket vejrkortet og tørret de rørte tårer væk mente vi der også var tid til en tur vestpå før vi skulle sydpå hvorfor vi deklarerede vpt 157 på nordsiden af Harz bjerget næsten ude ved den vestlige begrænsning. Ialt 555km.
Og fint vejr var det med 1-2/8 cu og fin tørtermik. Vi drønede afsted og efter nogle megalange glid og kurvning med både storke og store ørne ankom vi til Harz. Terrænet omkring Elben var fuldstændigt afsvedent/gult - og sådan ser det ud over det meste af landet her norde for de midttyske bjerge. Men her ved Harz var bjerget dejligt grønt.
På glidet mod syd var vi flere gange i vanskelige situationer fordi terrænet generelt hævede sig og tørtermikken stod enddog meget spredt. Men det lykkedes os dog at ankomme til de første større forbjerge til Wasserkuppe hvor der i 3-400m over terræn stod en 4.0m fra bund til 2.800m.
Og så ankom vi til Wasserkuppe, dette sagnomspundne sted. MO mente partout at vi ikke sådan bare kunne vende det på almindeligvis men fablede om at man burde flyve lidt hang på forsiden af flyvepladsen....meeeeen det var vist ikke så seriøst så vi vendte og satte snuden hjemad de 260km via Thüringer Wald. Over denne øst-vest bjergkæde fik vi igen fat i den gode termik der nu endte i dagens suverænt flotteste Cu i 2.800m.
På det fremskredne tidspunkt måtte vi tage i betragtning, at der ikke var tid til flere svinkærinder og vi skulle også lige uden om Erfurt CTR'en der lå lige på kursen hjem. Men heldigivs var termikken stadig god og høj ude over fladlandet så Erfurt kunne passeres i over 2.000m, så selvom vi nu nærmede os kl. 17:00 og tidspunktet hvor termikken gik på halvkraft lykkedes det os igen at lobbe den hjem til Lüsse.
Tyskland er altså et pragtfuldt land at svæveflyve i og man er næsten altid inden for glideafstand af en egnet flyveplads og flinke folk.
At lebensmittel såsom øl også fåes til rimelige priser og i spændende variationer sætter jo prikken over i'et.
Her er tørt og varmt. Marken der støder op til flyvepladsen futtede af i dag. Ja, det vil sige resten af marken, for 2/3 af marken brændte for et par dage siden. Igen var det en mejetærsker som forårsagede branden. Denne gang var vindretningen dog gunstigere end sidste gang. Flyvepladsen var på intet tidspunkt i fare, men interessant at se samarbejdet mellem brandfolk og landmænd i slukningsarbejdet.
