Cornelia og Thomas Schaibe fra Tyskland har nu købt AB. Det er mærkeligt at tænke på, at jeg d. 16 juli reelt fløj min sidste tur i det bedste fly jeg til dato har fløjet i.
Det er blevet til over 1.000 timer og 63.000km fordelt på 287 flyvninger på de lidt over 8 år siden jeg var nede og hente den som fabriksny hos nu hedengangne Rolladen-Schneider i Egelsbach.
Det er altså vemodigt at skulle sige farvel til et så pålideligt og behageligt fly som "AB" er.
Det er svært at resumére hvor mange utrolige oplevelser det fly har givet mig - bedste glid under silkebløde skyer og grønne mark mosaikker, hårdt ræs over store knaldvarme støv gule marker der strækker sig til horisonten, hidsige stejl kurver med udsigt til fjorde, søer og hav med skummet flyvende fra toppen af bølgerne, uendelig blid termik med store rovfulge ved vingetippen, slutglid ved solnedgang og en måne der skinnede kraftigere, hvinende kolde dage i 6kms højde over de Franske alper med Sahara støvfarvede gletchere, udsigt til hagl på størrelse med golfkugler der falder som vandfald på klipper i 3km højde, cb'ere der trækker et ødelæggende spor over det Bayeriske landskab til VM, formationsflyvning med gode venner og ligesindede, 8m/s boblen fra bund til top over Donau i Tjekkiet, klatreturen op fra kanten af køletårnene i Cottbus til EM, med knapt 160km/t i snit på det 110km lange ben over Polens vestlige skove til VM, i modløst alarmerende synk over Als på glid til Fyn, lynnedslag i træet på toppen af marken i Slovakiet til EM, med hjertet i halsen over 10-mila Skogen i vestsverige til VM, de mange mennesker man har skulle forklare hvorfra man kommer og hvorfor, når man pludselig dukker op i udkanten af netop deres landsby - og så alle de dage hvor man euforisk deler dagens oplevelser med de andre piloter medens man pakker sammen eller fortærer den lokale øl og gryderet.
Men javel, jeg glæder mig da til at den nye AB kommer til Jul...
Ja Arne, det var jo den poetiske del af sagen, nu mangler vi jo kun nogle toerre mere tekniske facts.
ReplyDeleteIb braes kommenterede i sin tid sin flyve,konkurrence,problemer under en hyggeaften med Cowboy og min far under VM i Finland i 78,.
Hvis du spoerger Helge Hald vil han nok gerne laane dig den DVD hvor jeg har lagt lidt af lydbaandet ind.
Det er maaske sjovt at hoere en andens soeforklaring . Mange hilsener Tom.
Det kunne vaere sjovt at kende den nye AB,s moder el. fader.!!!!!!!
Ja, det er godt med dig Tom. AB bliver en Ventus 2cxT og burde være klar primo december i år.
ReplyDeleteJa, nu er vi vist kommet forbi primo december, saa din julegave maa jo efterhaanden vaere pakket ud hvis?! du ikke faar lavet den om til en nimbus 4 med nedad vredne tipper. De 308kmt maa man jo ikke lade staa u-paatalte.
ReplyDeleteDu og dine oenskes et godt nyt-aar, og hils dem jeg kender. Tom.
På utallige opfordringer - okay - Toms ihvertfald - hermed lidt billeder af den nye AB.
ReplyDeleteTom Nielsen tager fejl af året hvor hans far ,Eivind Nielsen(biografen) sammen med Cowboy og undertegnede var hjælpere for Ib Braes i Finland. Året var 1976.
ReplyDeleteIb Braes fyldte forøvrigt 80 år her den 23-8-08
Med Venlig hilsen
Bjarke Mønnike (PFG)
bjarke@monnike.dk
Hvis du har Tom Nielsens adresse i ST Tropez må du gerne sende den til mig.