Idag aftalte Bill Elliot "WE" og jeg at gå ud på en 480km opgave sammen. Uys og Attie Jonker var med på idéen og i smukt Cumulus vejr steg vi som de første op fra flyslæbet til 6.000' med ca. 1½-2m/s.
På det første ben små 85km mod nord til Cedar Creek drønede vi afsted stort set uden at kurve og kom frem med ca. 170km/t. Det var vældigt spændende og sjovt på samme tid: ingen ville give ved døren så vi lå i tæt 4-skibs formation hele vejen, stort set var i øjenkontakt hele tiden og var rørende enige om vejvalget. Faktisk gik det så stærkt, at jeg næsten overså at vi faktisk var ankommet til vendepunktet men fik da lige bremset op og vendt. På det 200km lange ben mod syd blev det dog flere gange lidt tricky, for der kunne godt være lidt langt imellem.


Da vi kom til andet vendepunkt lå vi stadig næsten side om side selvom jeg på et tidspunkt havde valgt en mere vestlige rute. Da vi vendte andet vendepunkt tror jeg de andre overvurderede vejret lidt så da jeg klemte på og gik en lidt større omvej for så at 'line op' på det næste sæt af skyer var de alle tre 3-600m lavere og de jagtede nu mig. Her begik jeg nok en performancemæssig fejl ved at gå noget nordligt for kursen til næsten vendepunkt mod grænsen til Mexico (Carrizo Springs) men taktisk set virkede det fint fordi de 3 andre fulgte med. Men en sydligere kurs havde været smartere.

Da jeg vendte Cotulla med regnvejr lige syd for havde Bill mirakuløst fundet en super boble og var nu i samme højde som mig 2km foran men godt ude til højre for kursen. Igen pressede han hårdt på og jagtede nu mig igen medens jeg gik en del kilometre øst for kursen med små 30km/t vind i ryggen på de sidste 100km hjem. Jeg havde godt fandt i energilinjen under de lettere brudte skygade så her behøvede jeg ikke længere at kurve og jeg havde uden besvær slutglidshøjde og vel ca. 210km/t på benet ca. 80km ude. I løbet af få minutter var tempoet oppe på en Ground Speed på 305km/t som jeg mere eller mindre kunne holde hele vejen hjem således at jeg krydsede målinjen med ialt 145km/t.

Herlig dag og dejlig fornemmelse at trække hen over tie-down området for at gå på finale til taxi-banen med vandballasten fossende ud.
Og stormen mod syd? Den forsvandt efter at blæsten var øget en del og pludselig var det en søbrisefront der havde vandret hele vejen fra Corpus Christi og tilbage var der blot lidt tåget blå himmel og en noget fugtigere varme.
"SJ" kom dog alligevel i vognen fordi der er varslet tordenvej og storm i nat. Vi får se.
No comments:
Post a Comment