Nu med vario og næsten fuldtallig

Er til morgen vågnet op til noget så udsædvanliget som regnvejr men heldigvis er idag en non-flying dag idet konkurrenceorganisationen skal foretage en masse foreberedelser på selve flyvepladsen.

Så igår aftes stod den for første gang på drinks og barbeque hos vores værter Martha og Don under åben stjernehimmel, cikader og en aften brise der ikke kølede men var frisk.

De sidste par dage har der været travlt med at træne og få styr på diverse småting og ikke mindst at få familien godt etableret. Vejret er fremragende og vi har tordnet afsted på på opgaver på ikke under 500km hver dag.

Jeg fik i forgårs nogenlunde styr på mit variometer system efter diverse fiks-fakserier med software opdateringer, genstarter, etc og igår fik jeg vist endeligt tunet på de forskellige parametre så de passer igen til "SJ". Endelig var alting i cockpittet som det skulle være og nu skal det blot dreje sig om at få styr på alt det udenfor!

Arne klar til start i sin JS1B

Igår var ingen undtagelse og vi kom rundt på en 560km opgave med 130km/t i hvad de lokale cowboys kalder en middelmådig Uvalde dag. Javel så. Men ok, der var et par svage punkter på opgaven hvor man gled uendeligt langt uden at møde løft og hvis ikke det var fordi jeg havde et par flyvepladser indenfor rækkevidde var jeg nok ikke gået ned i 700m over terræn for det indbyder det bestemt ikke til. Men op kom jeg typisk med 2-3m/s så jeg klager ikke.

Halvejs ude på opgaven indhentede jeg et par Quintus'er der med deres 23m vingespænd let forveksles med 18m flyene indtil de trækker op: de fortsætter mindst 50-100m højere op end os andre med de 700kg+...men alligevel kunne jeg altså indhente dem (fik nok nogle bedre bobler / havde et bedre vejvalg).

Da jeg igår landede hjem i modlys til flyvepladsen var klokken igen 18:30 (note: senere kunne godt lade sig gøre - måske helt frem til 19:30). Det er lidt tankevækkende, at det først er muligt at blive airborne ca. 13:00 og man først kan gå ud på opgaven ca. 14:00 i den her varme. Der er altså ikke meget plads til taktik eller venten med afgang på opgaver der normalt er ret lange her.

Opgaven igår

Her mødte jeg Thomas Vestergaard der på sin første dag her også havde bøvl med sine instrumenter og havde derfor valgte at blive i området fremfor at gå med ud på opgaven. Ærgeligt, men heller nu end senere og det er jo den helt store fordel ved at være fremme her så tidligt og så langt væk hjemmefra. Det skal nok blive fikset.

Peter Eriksen og Klaus Vang stod også med store grin og godt humør og tog imod. 3 dages kørsel fra Michigan havde ikke taget det fra dem. Peter havde til og med den frækhed at påstå, det var varmere i Michigan.

Poul-Kim har her til morgen meldt at han nu har forladt Houston og er på vej hertil også så ham og hans team ser vi nok sidst på dagen idag. Så nu mangler vi blot en holdkaptajn (de kommer jo altid til direktørtid) og så mangler jeg blot min egen hjælper Allan der lopper den lidt endnu hjemme i Danmark.

Og nu til familiehygge og afslapning!