Sisteron 2006: Grundigt PFT

Vi skulle lige have det periodiske flyve tjek gennemført for en god ordens skyld inden vi begyndte at træne for alvor. Ingen af os havde nået det hjemmefra så vi fik lige en fransk instruktør til først at give Henrik et PFT så kunne han give mig PFT bagefter.

Vejret var fint og da Henrik fik landet i Duoen fik vi hurtigt gjort flyet klar igen og jeg lettede med Henrik i bagsædet. Efter lidt lusken rundt på Gache (herligt - 3-5m/s stig her!) og de lokale skrænter iøvrigt satte jeg kursen mod Malupe for at søge noget kraftigere termik. Der var noget bøvl men det gik sådan set fint nok med at arbejde os henover de lave bjergetoppe i knapt 1.500-1.900m.

Vi kunne på radioen høre hvordan Silkeborg folkene der også fløj Duo Discus var kommet i bølger højt over Le Lure - vistnok over 4.000m. Det var vist godt vejr - både bølger og termik.

Men jeg syntes nu det kunne være sjovere lige at tage en tur langs med La Blanche så da vi nåede knapt 2.300m gled vi derover af - som jeg plejer. Det så fint ud - men i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg godt huske, at jeg ingen termisk aktivitet kunne se over hele strækningen mod øst og alarmklokkerne burde være gået i selvsving. Der var jo masser af termisk aktivitet mod vest - så hvorfor ikke mod øst?

Suk - da vi ankommer til Domillouse er der ingen skræntvind og bestemt ingen termisk aktivitet. Bjerget kan umuligt virke i den vinkel og da jeg kiggede ned mod Lac Serres Poncon ser jeg på det lille forbjerg ca. 20-30 paraponte der bestemt ikke kan climbe op til os. Luften er død. De 15 minutters glid med solen i ryggen havde også skjult et cirrus bånd der effektivt begyndte at lukke af for varmen.

Sørens osse. Jeg meddelte Henrik at jeg nu måtte arbejde med to alternativer - enten at fortsætte mod nord-øst rundt om Dormillouse til micro-let flyvepladsen helt nede ved søens bredder eller gå mod syd langs La Blanche og over platauet til Seyne flyvepladsen der godt nok først åbner 1. april grundet de plørede tilstande dér. Jeg valgte Seyne fordi jeg før havde fisket den op på knoldene nær pladsen. Og hvis vi absolut skulle lande ude - så kendte jeg i det mindste forholdende omkring pladsen. Hvis jeg fortsatte til mikrolet pladsen kunne jeg ikke være sikker på at ankomme i god nok højde.

Hmm. Det var mærkeligt at glide hen over skisportsstederne og ikke mærke det mindste løft. Solen begyndte så småt at skinne igennem. Da vi ankome til Seyne i 1.600m og ca. 400m over terræn begyndte jeg at arbejde mig henover knoldene. Sådan noget forkølet møg. Jeg meddelte Henrik at det blev en udelanding og han skulle advisere de andre per radio. Medens Henrik fik kontakt med de andre i luften foretog jeg nogle s-sving på medvindsbenet for at vurdere vinden....faktisk er vinden lokalt vendt 90 grader mod øst - hvilket jo forklarer hvorfor La Blanche ikke duede.

Nå, men Duo'en lagde sig velvillet i sideglidsstilling med fulde luftbremser og jeg fik den fladet ud 30m inde på baneenden og efter 300m udrulning fik vi standset inden banen blev til pløre. Indtil da var banen gudskelov helt fin og fast. En opringning til Sisteron bekræftede bare at slæbeflyene ikke måtte bruge banen før d. 1 april. Vi fik Christian Hansen og en vældig flink monolingual Franskmand - Allain - til at tage Golfen og klubbens Duo-vogn.

I mellemtiden vandrede Henrik og jeg ned til Seyne landsbyen for at få os noget varmt at drikke. Yeah right. Ingen seriøs restaurant eller værtshus åbner før kl. 21:00. Så det blev til et supermarked hvor lidt pølse, brød og juice blev fortæret på en iskold bænk med udsigt til flyvepladsen i det fjerne. Unge møde med børn gik i en stor bue uden om de to forhutlede typer med deres mærkelig tøj og hatte.

Præcis 2½ time efter ankom Christian og Allain i buldrende mørke med den smukkest stjernehimmel man kan forestille sig. Hele vejen rundt stod tindenderne iklædt deres sne og skinnede. Det var hundekoldt. Efter én lille time (det er meget længe i forhold til at blot at skulle skille flyet ad) var vi på vejen igen. Efter knapt 2 timer var vi nede af platuet og hjemme igen i Sisteron.

Henrik skrev faktisk for PFT - det var jo et grundigt PFT.