WGC 2006: Dag 1 - Det kunne have været værre

..men det kunne også have været noget bedre.

Dagen så god ud på papiret men der var forcastet en del alto cumulus og det boder normalt ikke godt for solinstrålingen og den ønskede termik. Alligevel så dagen ud til at skulle blive én af de helt gode.

Med Crew Chief Allan der på sædvanlig rolig vis fik ordnet alle de forskellige ting omkring flyet var der fin ro på inden starten i feltet af 120 fly. Vi holdt iøvrigt pakket som sild i en tønde for at udnytte den relativt korte (gys) bane de har heroppe - faktisk kunne de snedige svenske officials pakke så tæt at ca. 6-7 af os måtte starte på parallelbanen fordi de i deres visdom lige havde talt forkert - og der ikke kunne klemmes flere ind i opstillingen. Tsk.Tsk.

Nuvel - vi fik os arbejdet fint ud de 25km til lidt vest for startpunktet hvor vi lagde os i en smuk bølge på siden af en tårnhøj cumulus i 2.000m medens vi ventede på at startlininen skulle åbne. 20-25 fly der bare silkeblødt kurver foran sådan én væg er bare smukt! Termikken gav ca. 1-3m/s og selv de noget overudviklede plamager så rimelig ud.

Da jeg på et tidspunkt bevægede mig medvinds tilbage til startlinien fejlvurderede jeg en sky der lå lidt bag startlinien (den så ellers helt rigtig ud i forhold til vindretning og startlinien). Jeg begyndte at tabe meget højde langs Mälaren. Noget bekymret kunne jeg desuden konstatere, at plagmagen af overudvikledes skyer nu lå højt og ensformigt uden tegn på aktivitet.

Uden sikker mulighed for at få fat foran start linien blev jeg nødt til at flyve tilbage til Eskilstuna for at sikre, at hvis alt gik galt kunne jeg da i det mindste få en genstart. Men det lignede mere og mere afslutningen på min dag. Gabet fra flyvepladsen via startlinien (nu 25km ude) til nærmeste brugbare sky på ruten lignede nu ca. 40-50km. Det kan man ikke fra 700m.

Med møje og besvær - og én hel time efter alle andre, var jeg så heldig at få fat til 2.000m. Fra denne højde kunne jeg nu glide hele vejen i modvinden over startlinien og til den første enelige cumulus 42 km ude der var under opbygning nord for Köping. Den var til gengæld god (3.2m/s over 1.230m) og jeg kom op i fin still til dejlig kold luft i knapt 2.100m. Herfra var det endnu ét langt glid mod nord til Malingsbo. Det var lidt af ét sats men skyen derude så god ud. Den eneste sky på kursen at bemærke.

Efter endnu et langt glid på ret nøjagtigt 42km uden så meget som et pip på variometret ankom jeg til Malingsbo og havde kun 30m overskud til at nå de nærmeste flyvepladser. Der var dog en del udemærkede marker dernede i skovene så den del var ikke noget problem. Igen var jeg heldig og fik en rimelig bobbel der dog kun gav 2.3m/s over 770m. Fra en højde af knapt 1.900m stak jeg lige næsen lidt op imod Ludvika for at få nogle flere km i kassen med god fart inden jeg forsatte til næste sektor.

Efter nogle lange glid igen tog en kæmpe flot sky fuldstændig fusen på mig - og da åbenbart også nogle af de andre i standardklassen som jeg mødte på den modsatte kurs. Mange kom ræsende lavt - meget lavere end jeg. Jeg fik den synkende fornemmelse af, at nu gjaldt det virkelig.

Mand vender aldrig et medvindsben lavt - men der var ikke flere gode cumulus på kursen og jeg måtte nu til at siksakke for at vinde blot en smule højde inden jeg drev ind forbudt luftrum. Det gik lige og benet tilbage til sidste sektor gik udemærket men den meget siksakken havde dæmpet gennemsnitsfarten fra de knapt 110km/t til sølle 85km/t. Det var lidt frustrerende.

Just som jeg var ved at forberede mig på at det skulle blive et marginalt slutglid de sidste 45km hjem over Mälaren via sidste sektor Charlie og med sølle 120m overskud ved bedste glidetal - bankede jeg saft-susemig ind i dagens bedste bobbel der gav 600m med 3.5 m/s. Det var da dejligt om end noget sent syntes jeg - men nuvel - det hævde da min gennemsnitsfart fra de nu elendige 86km/t til lige over 100km/t da jeg hele vejen hjem lå omkring de 200km/t.

Efter det obligatoriske speed-finish i lav højde over trailere, biler og alt for mange fly der allerede var kommet hjem gik jeg rundt i en krap højre kurve til indflyvning til bane 05.

Allan stod klar med en kold Cola og et velkommen tilbage og 45 minutter senere var flyet klargjort og i sit nattøj - og loggerdata udlæst til konkurrencekontoret. Herligt.

Uffe havde klaret sig rigtigt godt og blev nr. 6 idag - jeg måtte tage til takke med en usel 29. plads. Gudskelov var det ikke en 1.000 points dag og mine 550 points kontra vinderens 830 points er ikke nogen katastrofe så tidligt i en konkurrence der forhåbentligt giver mindst 7-10 konkurrencedage ud af 14 mulige.

Men de dér points ville nu være rare at have lige nu.