Sisteron 2007: Vingerne foldes ud - 228km

Næsten helt udhvilede troppede vi op til genkendelsens glæde blandt de fremmødte danske piloter på Sisteron flyveplads. Her var Silkeborg folkene repræsenteret ved Klaus, Steffen, Mike og Freddy medens Vestjysk var tilstede med Henrik Bill, Per Allerød og Christian Hansen. Senere på dagen ville Ulrik Friis og Jan Hebnes fra Østsjælland lade sig transportere med SAS via Nice. Enroute var Stig Øye med ETA sidst på dagen.

Ved briefingen kl. 10:00 kunne vi konstatere, at alt med få undtagelser var som det plejede: den franske chefinstruktør pludrer løs på Fransk - spørger om der er nogen der ikke taler fransk eller tysk - overhører alle der ikke forstår hvad han siger - og fortsætter på fransk medens én eller anden tysker med mindst Doktor eller Professor grad (det skal man have i dette her selskab) selvbestaltet oversætter efter eget forgodtbefindende til tysk for alle - tilføjet sine egne dybsindige fortolkninger og bemærkninger der lader forstå at her er der tale om et verdensmenneske.

Nå, men dagen så nogenlunde fin ud og vi fik samlet og linet op på gridd'en. Da vi blev slæbt op kunne vi konstatere, at vejret mod øst var ynkeligt med lavt hængende base og La Blanches øverste trediedel var gemt i skybasen. Vi fik dog en fin tur hvor jeg fik vænnet mig noget mere til Ventus'en. Efter en afstikker op til Pic de Bure i 3.000m drønede vi sydover til Chabre og op over Lure. Termikken var stedvis god med op til 3 m/s men eller virkede vejret lidt kedeligt med udkagninger og sorte tæpper hele vejen øst for os så langt mod nord og syd som øjet kunne række.

Vi vendte nede i Solange airspace nær Vinon og gled efter et par timer i dejlig sol tilbage til Sisteron området.

Stig Øye tonede på dette tidspunkt frem i æteren og annoncerede sin ankomst på pladsen og vi hilste alle velkommen.

Tæt på Sisteron tilbragte jeg en halv times tid med at prøve Ventus'en af i forskellige unormale flyvestillinger før jeg gik tæt ind på husbjerget og varmede lidt op med konturering. Det gik meget godt men jeg var noget misfornøjet med støjniveauet i cockpittet og jeg var ikke tilfreds med placeringen af flapsindikatoren, kort, ilt og madpakke. Der skulle lige omrokkeres lidt inden næste flyvning.

Klokken 17:55 landede jeg på Sisteron igen og med hjælp fra Jan og Ulrik der i mellemtiden var ankommet også fik jeg krænget det funklende nye nattøj på AB.

Vores indkvartering hos Madame Collombon var fin og et par glas rødvin senere gik vi alle omkuld i forventning om de helt store ture de kommende dage selvom vejrudsigten ikke var særligt lovende.